Leder du efter en dygtig frisør i Odder?

Bestil tid online

Så er Frisør Høstakken svaret

Jeg behersker alt i dameklip, herreklip og ikke mindst klip af friske drenge og piger.

Har du krøller, så brænder jeg for at hjælpe dig med vejledning, den rette pleje og en curly-cut, der giver smukke og holdbare krøller uden krus.

Med et kreativt frisørgen og mange års erfaring i faget, er du sikker på altid at få en professionel behandling hos mig.

I salonen bruger jeg kun produkter, der er helt fri for sulfater, silikoner og alkohol.

Bestil tid online

Jeg gør mere for dig og dit hår

Jeg tager mig tid til dig, med udgangspunkt i dit hår og dine særlige ønsker for stil. Du er altid velkommen til at kigge forbi min frisørsalon i Odder for at få inspiration, og en snak om hvad der kan passe til netop din stil.

Jeg giver gerne gode, altid ærlige råd om hvad der klæder dig, og vil også fortælle dig hvad det kræver at have en bestemt smart frisure. Jeg holder mig hele tiden på forkant med tidens hårtrends, specielt når det kommer til nye klippeteknikker, permanente krøller, hårfarvning og behandling af krøllet hår. Du kan således trygt overlade dit hår i mine hænder.

Jeg hedder Malene, og jeg glæder mig til at byde dig velkommen hos Frisør Høstakken i Odder!

Curly Girl

Specialist i curly hår

Hvis du har krøller, så kender du sikkert til tørt og kruset hår. Skal dine krøller vise sig fra deres bedste side, så kræver det en god klipning og ikke mindst den rette pleje.

Jeg hjælper dig med at vælge en frisure, der klæde dit ansigt og klipper dig efter Curly Girl-metoden, hvor klipningen foregår i tørt hår og bliver skræddersyet til netop din hårstruktur og dine krøller, så du får et harmonisk krøllet hår.

Du får også vejledning til at vælge de produkter, der passer bedst til dit hår. Fælles for produkterne er, at de tilfører masser af pleje til dit hår, som er forudsætningen for smukke, bløde krøller. Jeg bruger og forhandler produkter fra Innersense Organic Beauty og Olaplex, som er helt fri for silikoner, sulfater og alkohol.

Bestil tid online til din curly-behandling

Frisør i Odder med god og personlig service

Ud over at være professionel frisør med mange års erfaring, går jeg op i at yde en personlig service for hver enkelt kunde. Jeg sætter altid tid nok af til dig, er meget omhyggelig med at klippe efter dine ønsker og jeg sikrer mig altid, at du er tilfreds med din nye frisure inden du går herfra.

Jeg har en massagestol, du kan sidde og slappe af i, i mens du får vasket hår. Og så er der naturligvis både kaffe, the og kakao du kan hygge dig med mens jeg klipper.

Min lille frisørsalon i Odder er hyggelig og personlig, og det er vigtigt for mig, at du føler dig velkommen.

Produkter

Kvalitets- og miljøvenlige produkter

Jeg forhandler kvalitetsprodukter af de kendte mærker Innersense Organic Beauty og Olaplex. Innersense er til al slags hår, men især meget velegnet til krøller. Jeg går op i miljø og sundhed, og har derfor valgt at forhandle disse serier. Som en lille frisør i Odder er det et valg jeg har taget, da jeg synes det er vigtigt, vi passer på vore omgivelser og os selv.

Disse hårprodukter er miljøvenlige og foretrukket af professionelle frisører landet over. De er skånsomme og vil give dig et stærkt og sundere hår uden skadelige kemikalier, som ofte findes i de billige produkter, der kan købes i almindelige supermarkeder.

Frisør Høstakken har altid gode priser

Jeg ønsker, at alle skal have mulighed for at opleve atmosfæren og blive forkælet i min frisørsalon i Odder, og tilbyder derfor meget rimelige priser.
Følg Frisør Høstakken på Facebook og Instagram for at holde dig opdateret med specielle tilbud og nyheder.

Min salon ligger på 3. plan, men der er elevator med niveaufri adgang, så det er nemt at komme hertil.

Frisør Høstakken
VitaPark
VitaParkvej 9, indgang A, 3. plan, nr. 21
8300 Odder
Tlf. 20 94 85 51

Bestil tid online

Del Frisør Høstakken med dine venner